Biler med el som drivkraft er en teknologi der ikke er fuldt udviklet endnu. Til privat brug er der dog et ret stort udvalg allerede, men hvis man taler om erhvervsbiler herunder også taxi, så kan man med rette være noget bekymret for både rækkevidden og den tid det tager at lade batteriet op. Længe har amerikanske Tesla været markedsførende med Model S som den elbil der har den længste rækkevidde på en fuld opladning men der bliver forsket og udviklet overalt i bilbranchen i disse år så der kommer hele tiden nye modeller der springer rammerne. Mere om det senere.
Den væsentligste årsag til, langsomt men sikkert, at udfase forbrændingsmotorerne er selvfølgelig klimakrisen. Udledning af CO2 fra alene person og lastbiler udgør 1/3 af Danmarks samlede CO2 udledning så der vil virkelig være noget at hente ved at omstille hele transportsektoren. For større lastbiler aner jeg simpelthen ikke hvad der skal ske – en effektiv eldrevet vogn i sættevogns størrelse….det har jeg til gode at se. Men for biler i person-og varebilsstørrelse der er fremtiden nok el – med plug-in hybriden som et teknologisk mellemspil.
Med flere elbiler på vejene skal der selvfølgelig også være flere ladestationer. Desværre er de fleste ladestandere man ser idag almindelige “langsom” lade stationer hvor 1 times opladning giver ca. 200 km kørsel. Det er der jo ingen fortravlede mennesker der kan leve med i 2021, så man skal selvfølgelig have fat i en lynlade station hvor det kun tager 30-40 minutter at lade helt op. De findes allerede rundt omkring men er desværre ikke standard. Jeg har flere gange set hvordan lynladestationen tæt ved Københavns lufthavn bliver benyttet af Tesla taxier mens chaufføren får en kop kaffe på den nærliggende tankstation. Det er selvfølgelig sådan noget vi skal have meget mere af i hele landet. Og det ved vores regering også godt. For nylig fremlagde den en stor infrastrukturplan der blandt en masse andet godt også indeholdt en plan om at oprette 50 ladeparker langs hovedfærdselsårerne i hele landet med ca. 630 lynlade pladser. Absolut et godt forslag, det bliver meget spændende at følge forhandlingerne med de andre partier, og se hvor det lander når der engang er et forlig.
Det nyeste skud på stammen:
Må sige jeg var ved at tabe både næse og mund da jeg læste om den nye top elbil fra Mercedes: EQS. Den skulle have en rækkevidde på op til 710 km og kan lynlades på 30 minutter. Waow! Men.
Det er altså en bil i absolut luxusklasse – en S klasse – og dermed er den desværre ikke rigtig aktuel i forhold til at køre taxa. Det vil simpelhen ikke kunne hænge sammen. Men man kan da savle lidt over den i denne video:
Det man kan håbe på er at når Mercedes kan lave sådan en bil med sådan en rækkevidde, så kan alle de andre også. Så måske lige om lidt – 2-3 år måske – kan vi se mange el biler med det samme potentiale. Også nogen der egner sig til taxi. Og til alle mulige andre erhvervsformål. Det går stødt og roligt fremad – i sandhed en spændende tid vi lever i.
Og her til sidst skal vi have noget musik. Tysk selvfølgelig, vi har lige set på en tysk bil og desuden er denne side stærkt germanofil så det bliver heller ikke sidste gang.
Vi skal høre den 26 årige sing-a-song writer Lotte med “Mehr Davon”